Af Lisa Rom Boye, lisaboye@gmail.com
Ikke alle har mulighed for at rejse ud og bruge et semester eller to i udlandet. Heldigvis sker det hvert år, at det store udland kommer til os.
Her på Globalt-siden vil vi gerne opmuntre KFS’ere til at rejse ud og opleve den store verden – et semester på et universitet i udlandet eller en praktik i et andet land.
Har man ikke mulighed for at rejse, kan man dog stadig få den store verden tæt på ved at engagere sig i de mange internationale studerende, der lander i Danmark hvert år. Vi har mødt én af disse samt en KFS’er for at snakke om, hvad et møde på tværs af nationaliteter kan betyde.
Vi kan lære en masse af hinanden
Marcelo Kaique fra São Paulo studerer Public Policies og har taget et semester på Statskundskab for at undersøge den skandinaviske velfærdsstat. Morten Munch studerer teologi og har været glad og opmuntret over at møde Marcelo.
”Marcelo har været nysgerrig på hvad det vil sige at være i mission her, og hvordan kulturen er i Danmark. Det er godt, når der kommer nogen og stiller spørgsmålstegn ved det, vi gør,” fortæller Morten. For ham er de internationale, kristne studerende i byen med til at vise, at kirken er større, end vi nogle gange tænker. ”Der er kristne studerende i hele verden, der lever som tydelige vidner på deres universitet, og dem kan vi lære en masse af,” fortæller han.
Marcelo fortæller, at han havde tænkt en del over, hvordan han kunne vokse i tro, mens han var hjemmefra. Et semester i udlandet skulle ikke være en pause fra at være kristen eller være i mission. Han fik kontakt til KFS igennem eventugen Story i København og begyndte at læse i en engelsk udgave af Uncover sammen med en fyr fra Italien, som var på udveksling. ”Det var virkelig et godt redskab til at studere Bibelen med én, der ikke kender til det. Jeg havde ham med i kirke, og han var meget overrasket over, hvor levende kirken var.”
Svært at finde fællesskabet
Marcelo mener, at mange kristne studerende ikke når at blive en del af en kirke, mens de er i udlandet, eller ikke når at opdage, at KFS findes på deres studie. Det krævede en indsats for ham, men det var fantastisk at blive en del af et fællesskab, der både kunne støtte, når det var svært at være langt væk hjemmefra og kunne forklare, hvordan rejsekortet virker.
Derfor skal der herfra lyde en opfordring til at tage fat i de internationale studerende og invitere dem med i sine fællesskaber – ligesom Marcelo, som i foråret også var på Påskelejr – en type lejr, som det af logistiske årsager ikke er muligt afholde på samme måde i Brasilien. ”Måske skal flere KFS’ere tage til udlandet for at se, hvor stor en velsignelse det er at kunne tage på lejr?” slutter han.