Af Peter Højlund, stud.teol. peter.hojlund16@gmail.com
Jeg drog afsted til Nepal i slutningen af april 2017 med et håb om at blive klogere på situationen i den globale kirke. Spørgsmålene, jeg kom med, lød nogenlunde sådan her: Hvordan ser kristendommen ud i en helt ung kirke, og hvilke udfordringer giver det for evangeliet at møde menneskerne der?
Dernede arbejdede jeg med NBCBS, som knytter sig internationalt til IFES. Her blev jeg bedt om at lave et bibelstudiemateriale til de lokale studentergrupper. Efterfølgende kan jeg sidde tilbage med en undren. Hvorfor lod de mig uden videre gøre det? Jeg var hverken teolog eller på nogen anden måde kvalificeret til et sådant arbejde. Alligevel mødte jeg fra generalsekretæren en stor tillid til min bibelkundskab.
Kirken i Nepal har stort set kun eksisteret siden 1990’erne, hvor vækkelsen for alvor tog fat. Langt de fleste kom til tro på baggrund af stærke vidnesbyrd om helbredelser og mirakler, der blev udført i Jesu navn. Der er altså en stor vægtlægning på tegn og undere. Når jeg så alligevel blev bedt om at lave et bibelstudiemateriale, handlede det først og fremmest om en nød for, at de kristne måtte få en større lærebevidsthed. Det var noget, generalsekretæren havde fået øjnene op for. Hans tillid til mig gik derfor først og fremmest på, at jeg kommer ud af en kirke og kultur, som har tradition for lærebevidsthed.
Han fortalte mig, at den helt store udfordring for kirken er, at enhver person kan fra den ene dag til den anden kalde sig præst og samle en menighed omkring sig. Når kirken så til og med også lægger størst vægt på tegn og undere, så vil præsten først og fremmest blive målt på baggrund af de velsignelser, der følger i hans fodspor. Det giver et forvrænget billede af evangeliet, og det holder mennesker i den dybeste nød fast i håbløshedens jernkløer. Der er mennesker i slumkvarterer, som får at vide, at de vil blive velsignet rigere, hvis de donerer flere penge til kirken. Det er ganske enkelt ødelæggende.
Hvis mennesker skal sættes fri af evangeliet, må vores evangelium tale et tydeligt sprog med mund og hænder. I min tid i Nepal mødte jeg adskillige missionærer, som havde dedikeret flere år af deres liv til at bosætte sig i dette fremmede land, lære deres sprog og kultur at kende for dernæst at række dem en hjælpende hånd. Det er et hårdt slid at være i mission i udlandet. Det er det også herhjemme. Hvis vi vil tale et tydeligt sprog med mund og hænder, må vi også bruge tid på at lære vores sprog og kultur at kende, og vi må også turde række en hjælpende hånd ud.
Drømmer du om en udlandspraktik?
… så vil vi gerne hjælpe dig!
Viva er en international kirkelig og humanitær børneorganisation, hvis mål er at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge. Igennem vores volontør- og praktikprogram, Impact, har du som socialrådgiver- eller pædagogstuderende mulighed for at blive en del af vores arbejde som praktikant i Mellemamerika eller Filippinerne.
Vil du vide mere?
Læs mere her: www.viva.dk/impact eller kontakt vores praktikkoordinator: Lisbeth Plougmann lp@viva.dk