Mission trip – Med Danmission i Tanzania
Anja Nielsen, stud.scient.soc (kandidatstuderende på Internationale Udviklingsstudier og EU-studier på Roskilde universitet).
“Jeg har været i Tanzania for at arbejde ½ år på en døveskole som volontør, udsendt af Danmission. Jeg tog på mission-trip, fordi jeg gerne ville opleve en ’anden verden’, end den jeg var vant til. Jeg valgte at blive udsendt som volontør frem for at rejse rundt som backpacker, da man på den måde bliver en del af lokalsamfundet og får mulighed for at opleve landet og kulturen på en måde, man ellers ikke har mulighed for.
Jeg tog af sted efter gymnasiet. Jeg var stadig i tvivl om, hvad jeg præcist skulle læse videre, men mit ophold i Tanzania slog fast, at det var i den retning jeg skulle – dermed er mit ophold bl.a. grunden til, at jeg i dag læser Internationale Udviklingsstudier på RUC. Jeg har efterfølgende været tilbage i Tanzania flere gange i forbindelse med mit studie. De efterfølgende rejser har ikke været for en missionsorganisation. Men begge gange har jeg udnyttet Danmissions og den lutherske kirke i Tanzanias netværk til at besøge kirkens projekter og arbejde i landet. I forhold til studiet har jeg brugt min erfaring fra volontøropholdet direkte i et universitetsprojekt om skolesystemet i Tanzania. Derudover har mine besøg og oplevelser i Tanzania givet mig meget i forhold til mit studie pga. den praktiske erfaring med feltet, samt den viden, som man ikke kan få gennem bøgerne. Derudover har jeg brugt oplevelserne til at opstarte projekter i frivillige netværk herhjemme.
Mine oplevelser i forhold til opholdet og arbejdet har betydet meget for den, jeg er som person i dag. Ikke mindst satte oplevelser med fattigdommen og tanzanianerne mit liv og tro i perspektiv, hvilket har styrket min tro og mit syn på livet. At opleve tanzanianernes stærke tro og gæstfrihed midt i al fattigdommen var en ubeskrivelig oplevelse, som jeg har taget til mig.
I mange udviklingslande står kirken for en stor del af det sociale arbejde og spiller derfor en stor og vigtig rolle i samfundet. Som kristen har man derfor allerede et netværk og en base når man ankommer til landet. Man modtages med åbne arme og bliver med det samme inviteret ind i fællesskabet.”
Assisterende studentersekretær i det Etiopiske Evangeliske studenterarbejde(EvaSUE), 6 måneder.
Af Christian Kousholt Holmgaard, BA i teologi og tværkulturel mission.
“Med en BA i tværkulturel mission fra DBI var det oplagt for mig at prøve at komme ud at prøve teorien af i praksis, inden jeg fortsatte min uddannelse. Jeg kontaktede en missionsorganisation (DEM), som var villige til at finde relevante opgaver for mig som assisterende studentersekretær i det evangeliske studenterfællesskab i Etiopien. I løbet af mit ophold fik jeg både uddannelsesrelaterede og personlige udfordringer. I begge tilfælde var sproget og kulturen den største forhindring. Uddannelsesmæssigt var det netop den erfaring, jeg søgte, og jeg har lært meget om at arbejde tværkulturelt med teologi og spørgsmål, der skal studeres nærmere. På det personlige plan var det enormt udfordrende altid at være den, der var anderledes, både socialt og åndeligt. Jeg havde et godt fællesskab både med kolleger og studerende, men der var store forskelle. Når det var muligt, deltog jeg i internationale gudstjenester og havde fællesskab med andre missionærer. Til mit held var der også andre danskere på min alder i en periode af mit ophold, som jeg både havde socialt og åndeligt fællesskab med.”
Statskundskabstuderende hjælper med jounalføring og projektansøgninger i Etiopien
Af cand.scient.pol. Katrine Schøler Kristensen.
“Jeg kan lide at rejse og opleve andre kulturer. Det, kombineret med mit statskundskabsstudie, var en god baggrund for at søge ud gennem Dansk Etioper Mission. Som volontør fik jeg nem adgang til to spændende organisationer, hvor jeg kunne bidrage med mine faglige kundskaber: I en kvindehjælpeorganisation forberedte og startede jeg gennemførelsen af et elektronisk journalsystem, og i den kristne studenterbevægelse hjalp jeg medarbejdere med at skrive projektansøgninger.
Arbejdet var meget relevant for mig og mit studie. Samtidig var det godt at vide, at arbejdet gjorde en forskel og udfyldte et behov. Og jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville haft så meget ansvar og spændende opgaver med ‘fingrene i jorden’, hvis jeg havde arbejdet for almindeligt kendte, internationale organisationer.
Personligt var det fedt at samarbejde med udlændinge. Og så tæller erfaringerne med interkulturel formidling og de faglige erfaringer højt på cv’et.”
Antropologi i Cambodja
Af Kristine Bodilsen, antropologistuderende
“Fire måneder under varmere himmelstrøg langt væk fra bøger og opgaveskrivning vil netop nu i eksamenstiden være drømmen for mange studerende. Det var nu ikke kun længsler mod sol og varme, der var grunden til, at jeg her i foråret var praktikant for Luthersk Mission (LM). Faktisk opstod ideen om et mission-trip af rent praktiske årsager, eftersom jeg pga. et udvekslingsophold havde fået rodet godt og grundigt rundt i rækkefølgen af fagene på min studieordning og derfor pludselig stod med et semester helt uden undervisning. Ej heller var det primært fromme idealer om at være med i missionsarbejde i udlandet, der trak, snarere muligheden for at få testet lidt klasselokaleviden af på virkeligheden.
Da jeg opdagede, at der var dukket et fri-semester op i min uddannelse, begynde jeg at søge efter forskellige muligheder for at komme i praktik. De lande, hvor jeg umiddelbart havde mest lyst til at arbejde, var det ikke rigtig muligt at komme til, men da jeg kontaktede LM, dukkede der noget interessant op. I Cambodja var der spændende udfordringer for sådan en som mig, eftersom LM gerne ville have lavet nogle undersøgelser om mulighederne for at opstarte kollegiemission i Siem Reap-provinsen.
Problemstillingen var egentligt et ret simpelt spørgsmål: Er der et behov for kollegier eller eller ej? At af- eller bekræfte kollegiespørgsmålet, var i sig selv ikke så svært, idet alle jeg talte med sagde: Ja!
Det er vist ikke en hemmelighed, at det CV-mæssigt ville se langt bedre ud, hvis der stod Røde Kors eller Danida frem for LM på papiret. De store, kendte organisationer tæller bare mere i antropologi-verdenen, og sådan tror jeg også, det vil være for rigtig mange andre studieretninger. Omvendt har jeg hos LM fået lov til at lave noget, som Røde Kors aldrig ville turde give en grønskolling som mig lov til; nemlig at lave mit helt eget lille forskningsprojekt. Jeg fik lov til at drøne rundt på motorcykel med min tolk i jagten på information om mulighederne for at opstarte kollegiearbejde. Og jeg fik lov til at møde et væld af mennesker, som alle hver især havde hver deres holdning til, hvordan man laver et kollegium.
I Cambodja er der flere internationale menigheder, så jeg oplevede ikke, at det var svært at ‘overleve’ som kristen. For mig var problemet snarere, at det på kort tid, kan være svært at falde til i en stor menighed, hvor mange, forståeligt nok, ikke har overskud til at bruge krudt på en person, som så hurtigt er ude af døren igen. Manglen på nært kristent fælleskab blev dog aldrig noget problem, eftersom LM-gruppen i Cambodja tæller fire voksne og to børn. Sammen holdt vi gudstjeneste ca. en gang om måneden, hvor vi ikke mindst kunne dele glæden ved dansk salmesang og liturgi.”
Antropologistuderende i Etiopien
Antropolog Ruth Osmundsen. Studentersekretær i den evangeliske etiopiske studenterbevægelse, EvaSUE.
“Jeg rejste til Etiopien som udvekslingsstudent på Addis Ababa Universitets institut for Social Antropologi. Jeg ville gerne senere lave feltarbejde i landet og tænkte, dette ville være en god forberedelse. Det var svært at komme i kontakt med universitetet, men alt lagde sig tilrette, da jeg ankom. Usikkerheden gjorde dog, at jeg tog kontakt til Dansk Etiopier Mission og fik derigennem et netværk at støtte mig til. Den kristne studenterbevægelse i landet; Evangelical Students’ and Graduates’ Union of Ethiopia tog jeg kontakt til for her at møde andre kristne studerende. Her blev jeg utrolig godt modtaget og kom med i ledergruppen for de studerende på universitetet. Rent fagligt fik jeg en god ballast i forhold til videre studier og specielt feltarbejdet, men det er tiden med de kristne studerende, jeg husker bedst. Fællesskabet med bøn og bibelstudie på kollegieværelserne så vel som fællesspisning i kantinen og kaffe på den lokale café.”